NVPP - VidensbasePreview
Open in TheBrain

Selvregulering

Selvregulering og Positiv Psykologi

Selvregulering er evnen til at kontrollere og justere ens tanker, følelser og adfærd for at opnå personlige mål. Inden for positiv psykologi undersøges, hvordan selvregulering kan fremme trivsel, mental sundhed og optimal funktion. Forskning viser, at selvregulering er afgørende for succes på tværs af forskellige livsområder, herunder uddannelse, arbejde og personlige relationer.

Definition og aspekter af selvregulering

Selvregulering indebærer flere nøgleaspekter:

Selvregulering i positiv psykologi

Positiv psykologi fokuserer på at fremme styrker og positive egenskaber, der bidrager til effektiv selvregulering. Forskning inden for dette felt har identificeret flere strategier og interventioner, der kan styrke selvregulering og dermed forbedre trivsel og præstationer.

Centrale fund og relaterede studier
  1. Positive Følelser og Selvregulering: Positive følelser kan hjælpe med at genoprette selvregulering efter ego-udtømning, hvilket betyder, at positive emotioner kan modvirke effekten af træthed i selvreguleringsevnen (Tice et al., 2007).
  2. Udførelse af Selvregulering: Grundlæggende eksekutive funktioner som arbejdshukommelse, adfærdsinhibering og opgaveskift er essentielle for succesfuld selvregulering. Midlertidige reduktioner i disse funktioner kan påvirke selvregulering negativt, men træning af eksekutive funktioner kan forbedre selvregulering (Hofmann et al., 2012).
  3. Motivation og Selvregulering: Motivation spiller en central rolle i selvregulering. Stærk motivation kan midlertidigt overvinde ego-udtømning og forbedre selvregulering, selv under pres (Baumeister & Vohs, 2007).
  4. Forældreinterventioner og Selvregulering: Styrkelse af selvreguleringsevner gennem forældreinterventioner kan føre til positive udviklingsmæssige og sundhedsmæssige resultater for børn. Triple P—Positive Parenting Program er et eksempel på en intervention, der anvender selvreguleringsprincipper for at fremme positiv forældrepraksis (Sanders & Mazzucchelli, 2013).
  5. Selvregulering og Akademisk Succes: Selvreguleret læring er en vigtig faktor for akademisk succes. Positive psykologiske faktorer som selvværd, selvvirksomhed og optimisme er signifikant korreleret med selvreguleret læring og kan forbedre akademisk præstation (Kaiser et al., 2020).
Konklusion

Selvregulering er en central komponent i positiv psykologi, der spiller en afgørende rolle i at fremme mental sundhed, trivsel og succes på tværs af livets domæner. Ved at integrere strategier fra positiv psykologi kan individer opnå bedre selvregulering og dermed højere niveauer af trivsel og præstation.

Litteraturliste

Eksterne ressourcer

Læs mere

“Om at genoverveje dine nytårsforsæt

Dette nyhedsbrev udsendes på et tidspunkt, hvor mange giver op på deres nytårsforsætter. Forsætterne blev sat med de bedste intentioner, men få uger inde i det nye år virker de upraktiske eller umulige. Mange konkluderer desværre, at de simpelthen mangler viljestyrke, eller de opgiver af andre årsager.

At holde nytårsforsætter er noget, positiv psykologi beskæftiger sig med og muligvis kan bidrage til. For hvad handler positiv psykologi om, hvis ikke at forbedre menneskers liv?

Efter at have studeret viljestyrke i flere årtier har jeg et forslag: Sæt gerne nytårsforsætter – men forsøg ikke at gennemføre dem alle på én gang. Ideelt set bør du rangere dem fra det letteste til det sværeste. Start med det letteste. Når du har succes med det, mere eller mindre, kan du gå videre til det næste. Og undgå at starte på et nyt forsæt, mens du håndterer store eksterne krav og stress.

Denne tilgang er baseret på viljestyrkens og selvkontrollens natur. (Selvkontrol er processen med at ændre ens reaktioner, mens viljestyrke er den energi, der muliggør dette.) Fordi viljestyrke er begrænset, bliver den opbrugt, når der stilles for mange krav til den. Hvis du har sat fem nytårsforsætter (og godt gået!), bruger du hver gang, du arbejder på at implementere ét af dem, en del af den viljestyrke, du også har brug for til de andre fire. Det er opskriften på fiasko! At tage én ad gangen undgår dette problem.

Desuden tyder omfattende forskning på, at selvkontrol kan styrkes gennem øvelse. Gennem tre årtier har jeg ofte fundet analogien til fysiske muskler nyttig. Fysiske muskler bliver trætte og giver op, når de arbejder hårdt, ligesom selvkontrol ved ego-udmattelse. Men muskler bliver også stærkere ved regelmæssig træning, og adskillige studier på flere kontinenter har bekræftet, at øvelse af selvkontrol forbedrer evnen til at tackle nye udfordringer.

Derfor foreslår jeg at starte med det letteste forsæt. Succes med det første forsæt vil styrke din selvkontrol og dermed forbedre dine chancer for succes, når du går videre til det næste på listen. Og forestil dig, hvor meget stærkere du vil være, når du til sidst tager fat på det sværeste!

Du tænker måske, om det ikke øger byrden at tilføje nye forsætter. Men selvforbedring handler ofte om vaner. Mennesker med god selvkontrol bruger den til at bryde dårlige vaner og danne gode. Som Wendy Woods og kollegers imponerende forskningsprogram har vist, er vanemæssige adfærd relativt lette, fordi de bruger mere automatiske processer og kræver mindre bevidst vilje. Når du har succes med det første forsæt, kan den nye vane være etableret (fx at jogge hver morgen), og den dræner ikke længere din viljestyrke i nævneværdig grad. Viljestyrke er nødvendig for at gennemføre ændringen, men derefter kan det automatiske system tage over, mens du omdirigerer din viljestyrke til den næste udfordring.

Sekvensstrategien ændrer spillet. I stedet for at sabotere dig selv ved at forsøge flere ændringer på én gang, styrker du dig selv. Og selv hvis du ikke når til det sidste forsæt inden årets udgang, vil du have opnået positive ændringer. Det er således en dobbelt sejr: Du forbedrer dig selv på den måde, du ønskede, og i processen styrker du din karakter.

Roy F. Baumeister, Præsident

International Positive Psychology Association (IPPA)

Yderligere information:

Baumeister et al. (2024). Self-control and limited willpower: Current status of ego depletion theory and research. Current Opinion in Psychology, 60, 101882.

De Ridder et al. (2012). Taking stock of self-control: A meta-analysis. Personality and Social Psychology Review, 16, 76-99.

Friese et al. (2017). Does self-control training improve self-control? A meta-analysis. Perspectives on Psychological Science, 12, 1077-1099.

Wood & Neale (2007). A new look at habits and the habit-goal interface. Psychological Review, 114, 843-863.”

Test dig selv

Hør podcast

Se video

CC

Selvregulering: At styre og kontrollere vores adfærd

Den menneskelige adfærd er kompleks, og vi har evnen til at styre og kontrollere vores handlinger og tanker. Denne evne kaldes selvregulering, og det spiller en afgørende rolle i vores daglige liv og vores evne til at opnå personlige mål. Selvregulering er et centralt emne inden for videnskaben, der studerer vores adfærd og kognitive processer.

Selvregulering kan defineres som evnen til at styre og regulere vores adfærd, følelser og tanker for at opnå ønskede mål. Det indebærer at modstå fristelser, udvise selvkontrol og regulere vores opmærksomhed. Selvregulering er ikke kun vigtig for individuel succes, men det er også afgørende for at opretholde social orden og samarbejde i samfundet.

Når vi taler om selvregulering, er det vigtigt at forstå, at det er en begrænset ressource. Vores evne til at regulere vores adfærd og træffe velovervejede beslutninger kan blive udmattet over tid. Dette fænomen kaldes ego depletion. Ego depletion kan opstå, når vi udsættes for mange krævende opgaver eller fristende stimuli, der kræver vores selvkontrol. Når vores selvregulerende ressourcer er udtømte, kan vi opleve problemer med at træffe gode beslutninger og modstå fristelser.

Selvregulering er tæt forbundet med vores evne til at udvise selvkontrol. Selvkontrol handler om at modstå kortsigtede fristelser for at opnå langsigtede mål. Det kan være at undlade at spise usunde fødevarer for at opnå en sund livsstil, undlade at købe unødvendige ting for at spare penge eller undlade at blive distraheret af sociale medier for at fokusere på arbejde eller studier.

For at forbedre vores selvregulering og selvkontrol kan vi anvende forskellige strategier. En af de mest effektive strategier er at øve os i selvregulerende opgaver. Ved at udsætte os selv for situationer, der kræver selvkontrol, kan vi gradvist styrke vores evne til at modstå fristelser og træffe beslutninger baseret på vores langsigtede mål.

En anden strategi er at bruge visuel påmindelse. Ved at placere synlige påmindelser om vores mål og intentioner, som for eksempel en seddel på køleskabet eller en meddelelse på vores telefon, kan vi blive mindet om vores langsigtede mål og blive mere motiverede til at udvise selvkontrol.

Selvregulering spiller også en vigtig rolle i vores evne til at regulere vores følelser. Når vi oplever intense følelser som vrede eller frustration, kan selvregulering hjælpe os med at håndtere disse følelser på en konstruktiv måde. Det indebærer at genkende vores følelser, finde alternative måder at udtrykke dem på og undgå skadelig adfærd.

Selvregulering er også afgørende for at opretholde vores opmærksomhed og koncentration. I en verden fyldt med afbrydelser som smartphones og sociale medier kan det være svært at opretholde fokus på en enkelt opgave. Selvregulering kan hjælpe os med at undgå distraktioner og holde vores opmærksomhed på det, vi ønsker at fokusere på.

I sidste ende er selvregulering en afgørende evne, der kan hjælpe os med at opnå vores mål og føre til individuel og samfundsmæssig succes. Ved at forstå og træne vores selvregulerende evner kan vi forbedre vores selvkontrol, håndtere vores følelser og opretholde vores opmærksomhed. Selvregulering er ikke kun noget, der kommer naturligt for nogle mennesker, det er en evne, der kan udvikles og styrkes gennem praksis og bevidsthed.